Polymyositis er en arvelig
sygdom hos Kooikeren. Det er en autoimmun inflammatorisk sygdom i
skeletmuskulaturen. Hunde med polymyositis har et forhøjet niveau af
enzymet CK (kreatinkinase) i blodet, som indikerer skade eller belastning af
muskelvæv. De ramte muskler bliver svagere og svinder ind. Polymyositis er en alvorlig progressiv sygdom, den kan behandles men desværre ikke altid med succes. Det
er ikke ualmindeligt, at hunden dør af sygdommen.
To DNA-mutationer er
involveret i udviklingen af polymyositis hos Hollandsk Kooikerhondje: PM1 og
PM2.
Mutationer omtales i tre
grader
MM, homozygot mutant (har mutationen på begge DNA-strenge)
WM, heterozygot (har mutationen på den ene DNA-streng)
WW, homozygot
wildtype (fri for mutationen)
Risici for udvikling af polymyositis
Expert
Centre for Veterinary Genetics (ECVG) ved Utrecht Universitet publicerede den
22. april 2026 anbefalinger til håndtering af både PM1 og PM2 i avl. Siden da
er rigtig mange Kooikerhondje blevet testet for sygsommen, og vi har et langt bedre
indblik i, i hvilket omfang hunde med PM1 og PM2 rent faktisk bliver syge.
Risikoprocenterne
for udviklingen af polymyositis er derfor blevet justeret af Expert Centre for
Veterinary Genetics (ECVG) ved Utrecht Universitet. Det fik alle nationale
kooiker klubber forelagt på møde den 30. juli 2026. Det forholder sig sådan:
Risikoen for at dyr med status PM1/WM udvikler polymyositis
er blevet justeret nedad. Risikoen ligger på mellem 0,3 % til 1,9 %, afhængigt
af deres PM2-status.
Risikoen for at dyr med status PM1/MM udvikler polymyositis
derimod blevet justeret markant opad. Risikoen ligger på mellem 16,9 % til over 73%,
afhængigt af deres PM2-status.
PM1/WW-dyr vil uanset deres PM2-status aldrig udvikle polymyositis.
Den Hollandske kooiker klub VHNK og Expert Centre for Veterinary Genetics (ECVG) ved Utrecht Universitet
fastholder, at dyr med PM1/MM skal udelukkes fra avl uanset status på PM2.
Hvis min hund er i risiko for at få polymyositis - hvad gør jeg?
Den gennemsnitlige alder hvor symptomerne først viser sig, er 3 år for hunde, der er homozygote mutanter (PM1/MM) for PM1-mutationen, og ca. 4,5 år for hunde, der er heterozygote (PM1/WM) for PM1-mutationen. De mest markante symptomer er muskelsmerter, unormal gangart, generel muskelsvaghed og muskelstivhed. Der kan også forekomme synkebesvær. Desuden kan der, efterhånden som sygdommen skrider frem, udvikle sig symptomer som sløvhed, vægttab, nedsat udholdenhed og åndedrætsproblemer på grund af aspiration og den efterfølgende udvikling af lungebetændelse.
Hvis CK værdien stiger, anbefales at få taget en muskelbiopsi (MRI)
Start behandling hurtigst muligt med midler som:
Predison
Oclacitinib
Hvis du har
spørgsmål vedrørende diagnose og behandling af polymyositis, kan du kontakte
Ekspertisecentret for Genetik ved Det Veterinære Fakultet (gezondgefokt@uu.nl). Universitet anbefaler, at du eventuelt optager en video og sender til dem.
Hvis din hund får
konstateret polymyositis, så beder vi dig informere din opdrætter, så de kan
tage deres forholdsregler fremadrettet og samtidig orientere sundhedsudvalget i Dansk Kooiker Club på sundhed@kooikerhonjde.dk - da Dansk Kooiker Club sikrer registering til Clubregister i Holland, så vi på verdensplan følger udviklingen i alle sygdomme i racen.
Vigtig
viden om polymyositis for opdrættere og ejere af avlshanner
I Danmark har vi ikke godkendt hverken avlsrestriktioner eller avlsanbefalinger for polymyositis.
På generalforsamling i februar 2026 blev forslag dog vedtaget om justering i avlsanbefalinger som skal godkendes i DKK's sundhedsudvalg.
Forslag vedtaget lyder, at vi skal kende status for polymyositis for begge forældredyr og mindst den ene hund i kombinationen har en status WW (meget lille risiko for at udvikle sygdommen). Hunde med status MM (mutant med forhøjet risiko for at udvikle sygdommen) bruges ikke.
Dette angik PM1, da vi på dette tidspunkt ikke kendte til den anden mutation PM2. Bestyrelsen i Dansk Kooiker Club har til opgave at sikre ansøgning ekspederes til DKK. Den proces er igangværende.
I Holland har den Hollandske Kooiker Club; Vereniging Het Nederlandse
Kooikerhondje og Expert Centre for Veterinary Genetics (ECVG) ved Utrecht Universitet den 22. april 2026 udsendt deres avlsregler ift. polymyositis, som lyder:
Der bør ikke avles med PM1/MM-hunde, uanset deres
PM2-status.
PM1/WM-hunde bør også testes for PM2-mutationen. Disse
hunde må kun bruges til avl, hvis de er fri for PM2-mutationen (PM2/WW).
Partneren til en PM1/WM-hund bør være fri for både PM1 og PM2.
PM1/WW-hunde kan avles med andre hunde, der er fri for
PM1-mutationen, uanset deres PM2-mutationsstatus. Ved kombinationer af PM1/WW x
PM1/WW-hunde er der ikke behov for at teste for PM2-mutationen. En hund med PM1/WW behøver kun at blive
testet for PM2-mutationen, hvis den skal avles med en PM1/WM-hund. I dette
tilfælde skal begge hunde være fri for PM2-mutationen (PM2/WW).
Test for polymyositis hvor og hvordan?
Hvis du ikke
tidligere fået foretaget en DNA-test på din hund?
Testen hedder H561 Combibreed Kooikerhondje - Fit2breed, og inkluderer både DNA test/genotyping samt test for de gængse sygdomme i racen.
Du
kan bestille podepinde til DNA-test via VHL. Husk at give tilladelse til, at
dataene inkluderes i Fit2Breed. Husk også at bestille det skema (Witness
Sampling Statement), du skal tage med til dyrlægen, som tjekker din hunds
mikrochip, inden der tages podningsprøven. Bestilling af DNA-test gøres via den
Hollandske Kooiker Club; Vereniging Het Nederlandse Kooikerhondjes hjemmeside,
så vi sikrer data, indlæses i Fit2Breed.
Dansk
Kooiker Club yder tilskud til DNA test/genotyping, når data indlæses i
Fit2Breed. Læs mere her (link)
Hvis din hund allerede har
fået foretaget en DNA-test via VHLCombiBreed
Hvis
din hund er blevet testet for PM1 via VHL CombiBreed inden for det seneste år, kan du kontakte VHL for at høre, om der er tilstrækkelig testmateriale tilbage fra mundswap, så yderligere PM2-test kan udføres. Hvis ikke må du bestille ny test: H106 Polymyositis PM2
Har du opdrættet et kuld
hvalpe, og ønsker du at kende hvalpenes PM status for at kunne tage en hvalp
fra til videre avl, så er det muligt at indsende en mundswap-prøve fra
hvalpene. Dog skal du være opmærksom på, at hvis testresultatet skal
registreres på hvalpene, så skal hvalpene være chippede før test-kittet
bestilles.