FCI Standard Nr. 314
19.01.2011 (GB) (ORG 13.10.2010)
HOLLANDSK KOOIKERHONDJE
Oprindelsesland: Holland
Anvendelse: Jagt og selskabshund der bruges som andelokker.
Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde og vandhunde).
Sektion 2 (Stødende jagthunde).
Uden Brugsprøve.
Disse illustrationer viser ikke nødvendigvis det ideelle eksempel på racen.
Historie:
I 1942, under Anden Verdenskrig, begyndte Baronesse Van Hardenbroek van Ammerstol at genskabe Kooikerhondjen. Hun gav et billede af den type hund hun var på udkig efter til en handelsrejsende og bad ham holde udkig efter sådanne hunde. På en gård, i provinsen Friesland, fandt han tæven der nu kendes under navnet Tommy. Denne tæve blev grundlæggeren til racen Kooikerhondje. I 1966 adopterede Raad van Beheer den foreløbige race og I 1971 blev racen officielt anerkendt.
Den Hollandske Kooikerhondje blev brugt og bruges stadig som andelokker. Dens opgave er at lokke ænderne ind i fælderne med sin glade vajende hale; den jager ikke ænderne. Den bevæger sig roligt mellem fælde-skærmene for at pirre ændernes nysgerrighed og narre dem længere ned i fældetragten, hvor ænderne bliver fanget i en fælde. Ænderne skydes enten for at blive spist eller ringmærket i forbindelse med ornitologiske undersøgelser.
Helhedsindtryk:
Kooikerhondjen er en harmonisk bygget orange-rød to-farvet jagthund med næsten kvadratisk kropsbygning. Den bevæger sig med hovedet højt løftet; i bevægelse bæres den logrende hale, der er godt behængt med pels, i niveau med, eller over ryglinien. Ørerne har sorte hår på spidserne, de såkaldte øreringe. Hunden præsenteres med en naturlig, utrimmet pels.
Proportioner:
Kroppens længde, fra skulderspidsen til sædebensknoglen skal være en anelse længere end højden ved skulderen.
Skalle og næseparti har omtrent samme længde.
Temperament:
Livlig og adræt, med selvtillid og med tilstrækkelig vedholdenhed og udholdenhed. Den er godmodig og vågen, men ikke støjende. Racen er trofast, let at omgås og venlig.
Udenfor jagtsæsonen forventes hunden at finde og dræbe skadedyr, hvorfor den
er nødt til at være skarp, hurtig og hårdfør. Det er en sand jagthund, opmærksom
og energisk med stor lyst til at arbejde og med et muntert temperament.
Hoved:
Hovedet er af moderat længde, af passende i størrelse i forhold til hunden, renskåret, med bløde linjer.
Skalle: Passende bred og moderat hvælvet.
Stop: Set i profil helt tydeligt, men ikke for dybt.
Næse: Sort og veludviklet.
Næseparti: Set i profil ikke for dybt og let kileformet; set ovenfra må det ikke tilspidse for meget og det skal være veludfyldt under øjnene.
Læber: Foretrækkes velpigmenterede, tætsluttende og ikke hængende.
Kæber, bid: Saksebid; komplet tandformel foretrækkes. Tangbid accepteres, men er mindre ønskeligt.
Øjne: Mandelformede, mørkebrune, med et venligt og vågent udtryk.
Ører: Middelstore, ansat netop over en linie fra næsespidsen til øjenkrogen.
Ørerne bæres tæt til kinderne uden at folde. Ørerne har godt behæng; sorte hårspidser (øreringe) er meget ønskeligt.
Hals:
Godt muskuløs, af tilstrækkelig længde og renskåret.
Krop:
Overlinie: Jævn fra manken til halen.
Ryg: Stærk og lige, forholdsvis kort.
Lænd: Af tilstrækkelig længde og bredde med stærke muskler.
Kryds: Svagt skrånende og tilstrækkeligt bredt; krydsets længde skal være 1 ½ gang bredden.
Bryst: Skal nå ned til albuerne med tilstrækkeligt hvælvede ribben. Tilstrækkeligt udviklet forbryst.
Underlinie og bug: Svagt optrukken mod lænden.
Hale:
Ansat så den følger kroppens overlinie; bæres i højde med ryggen eller nærmest lodret opad (muntert). Godt gehæng med en hvid fjerbusk. Den yderste halehvirvel skal nå ned til haseleddet.
Lemmer:
FORPART:
Farve: Tydeligt afgrænsede, klart orange-røde aftegninger på hvid bund selvom få små pletter på benene er acceptable. Den orangerøde farve skal være dominerende.
Enkelte sorte hår der blander sig med den orange/røde farve og en let form for
småpletter kan accepteres, men er mindre ønskeligt.
Hovedets aftegninger: En klart synlig blis der løber ned til næsen. Der bør være farve på kinderne og rundt om øjnene. En blis der er for smal eller for bred og kun delvist farvede kinder er mindre ønskeligt. En sort halering, hvor farven skiller fra orange-rød til hvid er tilladt.
Størrelse:
Ideal skulderhøjde:
Hanner: 40 cm.
Tæver: 38 cm.
Tolerance: 2 cm over og 3 cm under idealhøjden er tilladt.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens effekt på hundens sundhed og velfærd og dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.
Standarden udgivet af FCI 13.10.2011
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
JANUAR 2013
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i januar 2002 ¤ ¤ ¤
© 2025 Dansk Kooiker Club. All rights reserved.
