DKC nyhedsbrev nr. 1 - 2017




Dansk Kooiker Club

Kære modtager af Dansk Kooiker Clubs nyhedsbrev!

I årets løb er der mange spændende arrangementer som afholdes af Dansk Kooiker Club.

Nedenstående er en oversigt over vores kommende arrangementer.

Vær opmærksom på, at der er tilmeldingsfrister som findes på vores hjemmeside / facebookside, og for udstilling og rallyprøve på hundeweb.


12. maj Nosework som afholdes på Hundige Strand

Har du lyst til at snuse til Nose Work, eller rettere har din Hund lyst.

Nose Work er en ny hundesport, hvor man træner hunden til at finde forskellige dufte i forskellige miljøer. Præcis som en narko- eller bombehund kan identificere narko og bomber

Se mere her:


27. maj Pokal Udstilling - OBS tilmeldingsfrist 10. maj!!!

Udstillingen afholdes på DKK kreds 6 plads på Stillingvej 27, 8471 Sabro.

Dommeren på dagen er Jan Andringa fra Holland. Jan Andringa har været med til at uddanne dommere fra Danmark til Kooiker racen for over 25 år siden. Det er spændende at få ham til Danmark igen for at dømme vores Kooiker.

Der bliver dystet om vandrepokaler til BIR og BIM, og der vil være mange andre pokaler og gevinster til alle hunde, der udstilles.

Udstillingen vil starte kl. 10.00 og der sendes PM ud ca. en uge før udstillingen.

Alle er velkommen til at komme og kikke på. Der vil blive afholdt et lotteri, som alle kan deltage i. Og der vil blive kaffe-/mad-salg.

Der er mulighed for at bestille en frokost - frikadeller, kylling, kartoffelsalat, salat, flutes og frugt. 60 kr. for voksne og 30 for børn. Tilmeld via Nemtilmeld.

Desuden bliver der salg af sodavand, kaffe/te og kage på dagen.

Se mere her.


27. maj Kursus i ZooEasy afholdes efter Pokal Udstillingen

Kurset vil blive afholdt af Esther de Leeuw fra Holland. Esther og hendes mand har været med til at udvikle Zooeasy systemet.

Kom og vær med til at blive klogere på linierne i avlen!

Kurset foregår på engelsk!

Se mere på dette link


25. juni Afliv myterne

Afliv myterne er et foredrag med Betina Sabinsky og afholdes i Årslev

Adfærdsbehandler og dyreinstruktør Betina Sabinsky fra DogWise afliver her de værste og mest sejlivede myter.

Når vi tror på disse myter, behandler vi vores hunde forkert - derfor skal disse myter aflives!

Se mere her.


15. juli Dobbelt udstilling i Vester Hæsinge

Udstilling 1 - formiddag, Dommer Kresten Scheel Danmark

Udstilling 2 - over middag. Dommer Hanne Laine Jensen Danmark.

tilmeldings frist den 1. juli via Hundeweb.

Der vil være fælles frokost - stort tag selv bord..

Alle er velkommen til at komme og kikke på, både med og uden hund. Vi glæder os til at se jer til en god dag.


26. august Kooikertræf

Kom og vær med til årets Kooikertræf!

Lidt information og det foreløbige program for Kooikertræf 2017.

Tilmelding til træffet, aktiviteter og forplejning foregår på nemtilmeld

Vi starter kl. 8.30 og i løbet af dagen vil der være, gåtur i Marbæk plantage, information om Pet Pocket, Nosework, hverdagsmassage og aften sluttes af med fælles spisning med og hyggeligt samvær.

OBS!! Hundene må ikke komme i TV stuen, hvor måltiderne vil blive indtaget.

Der vil være stillet Agility spring, slalom og tunnel op på pladsen som en ”legeplads” for dem der kommer om fredagen og til fri afbenyttelse lørdag imellem de andre aktiviteter.

I løbet af dagen vil der være salg af lotteri og bestyrelsen vil have en bod med salg af diverse ting fra shoppen.

Der er mulighed for at overnatte på campingpladsen fra fredag og evt. til søndag.

Hytter kan lejes ved at skrive til info@sjelborg.dk eller ringe til 7511 5432.

HUSK at sige, at det er til KooikerTræf, da vi har reserveret et antal hytter.

Hytterne skal bookes senest d. 30/6-2017.

Der kan også lejes pladser til campingvogn.

Se mere om Kooikertræf og rally på dette link:


27. august Officiel Rallykonkurrence

Du har mulighed for at se om træningstimerne i Rally giver pote :)

Tilmeld dig til vores officielle Rally Konkurrende, som foregår dagen efter vores Kooikertræf.

Foruden disse arrangementer som er planlagte lige pt. så dystres der i løbet af året, om at blive Årets Udstillings Kooiker, Årets Rally Kooiker, Årets Agility Kooiker og Årets lydigheds Kooiker. Se meget mere om dette på klubbens hjemmeside under Aktiviteter.

Du har mulighed for at følge med på vores hjemmeside www.kooikerhondje.dk og på vores facebook side https://www.facebook.com/DanskKooikerClub/ her vil ændringer, nyheder m.m. bliver lagt op.

Tilmeldinger til arrangementer og forplejning kan ske på https://kooikerhondje.nemtilmeld.dk/

Tilmeldinger til udstilling og rally skal ske på www.hundeweb.dk

Vi håber på at se mange medlemmer nye som gamle  til de forskellige arrangementer. Kom og få en snak med andre kooikerejere, det er altid så hyggeligt.








Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev
kan du afmelde det fra vores hjemmeside under nyhedsbreve!

Dansk Kooiker Club (DKC) | info@kooikerhondje.dk