Kiwi2Kiwi.lille

 

Kiwi

Taga’s Harmonie Kiwi, DKK reg.nr. 06264/2003


Født: 24.03.2003, Kuldnr.: 194837 (01,05)
Far: DKCH 17002/2001 Manusia’s Rico, Mor: DKCH KBHV01 10404/99 Taga’s Chiquita

 

Kiwi er en sød og meget køn 7 år gammel han, der skal genplaceres på grund af flytning fra hus med have til en lejlighed, hvor man desværre ikke må have hund. Det er med blødende hjerte at vi bliver nødt til at finde et nyt hjem til ham.

Kiwi kommer fra Kennel Taga’s og flyttede ind hos vores mor, da han var 8 uger gammel. Vores far var lige flyttet på plejehjem og vores mor ville gerne have en mellemstor lidt vagtsom hund, da hun nu skulle til at bo alene i sit hus. Kiwi er forvænt – han er herren i huset og har boet alene sammen med hende lige siden. Hun gå ikke på arbejde, men han kan sagtens være alene hjemme uden problemer, hvilket han er i alt fald en dag om ugen.

Kiwi er en rigtig kooiker - reservert over for fremmede men meget trofast over for dem han kender og holder af. Han kan bedst lide kvinder – og han er ikke vant til børn eller katte i huset. Katte og fugle vil han med stor fornøjelse forsøge at jage ud af haven, hvis han ser dem og han er sur på posten, men han kan dog formildes med hundekiks ind over lågen. Dyrlæger og negleklipning er heller ikke lige sagen – men det er der nok en del andre hunde der vil være enig med ham i. Til gengæld er han ikke ked af at blive vasket og alle vaccinationer er i øvrigt i orden.

Kiwi er ude og gå en god tur hver dag – han elsker at løbe alt hvad han kan og kommer gerne tilbage, når der bliver kaldt. Han er et ”naturbarn”, funger fint med andre hunde, men han er ikke specielt interesseret i at lege med dem og han er ligeglad med børn, hvis han løber frit og møder nogen der. Han er jordens lykkeligste hund, når han kan få lov til at ”tage en spurter”. Han er tit med på hundelegeplads og i hundeskove rundt om på Syd - Sjælland og har også været på besøg på Kooiker Clubbens familiedag for et par år siden, hvilket gik helt fint.

Vi har fotos af ham og begge hans forælder fra han var et par uger gammel og ligger hos sin mor sammen med sine 5 søskende, fra han var 5 mdr. gammel og naturligvis også som voksen hund. Dem kan vi fremsende på E-mail, hvis der er nogen der ønsker at se dem.

 

P.S: Kiwi er på alle måder sund og rask, men p.t. bliver han fodret med "sensitive stomach" foder fra Hills'. (Vi har ham mistænkt for at snuppe en mellemmad i form af en død fugl eller andet i ny og næ, når han er ude og løbe og vores mor ikke lige ser det)

 

Er du interesseret i Kiwi, så kontakt Jennifer Jensen tlf.  4495 6314, mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Kiwi kommer også til kooikerdagen.

 

 

 

Senest opdateret: Fredag d. 06. august 2010 kl. 18:03