Etiske regler

Foto: Henrik Tahn

Dansk Kennel Klub har ridset følgende etiske anbefalinger op

• Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
• Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
• En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
• En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid, og sidste kuld inden tæven fylder 8 år.
• Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
• En hanhund bør ikke i hele sin levetid få flere hvalpe end 25% af et års hvalpe produktion (for at undgå matadoravl). For Kooikeren betyder det 21 hvalpe.
• Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl.
• Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
• Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
• Så længe hvalpene er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder god prægning.
• Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
• Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde, og derud fra løbende vurdere deres avlsdyr. 
  
  Kilde: Dansk Kennel Klub

Foto: Tina Eriksen